Pestobagt fisk med kartoffelmos

640x360-pestobagt-fisk-P1080857

Pestobagt fisk og kartoffelmos med sardeller

Fremgangsmåde

Pil hvidløgsfedet og blend det med rucola, basilikum, parmesan, pinjekerner og olie. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Fisken:

Forvarm ovnen til 150 grader. Del fisken op i fire portioner og krydr med salt og peber. Læg dem i et ildfast fad og fordel pestoen over dem. Sæt fadet i ovnen i cirka 15 minutter, til fisken er færdig.

Kartoffelmos:

Skræl kartoflerne og kog dem møre i rigeligt med saltet vand. Mos kartoflerne og rør sardeller, smør, cremefraiche, olivenolie og citronskal i. Smag til med salt og peber. Rør først dilden i til sidst, så den ikke mister sin farve.

Skræl agurken, skær den igennem på langs, tag kernerne ud med en ske og skær så agurken ud på skrå. Udkern æblerne og skær dem og rødløget ud i fine både. Svits agurk og rødløg i lidt smør. Tilsæt æblerne efter et par minutter, men lad dem ikke svitse med længere, end at æblerne bevarer deres sprødhed. Krydr med salt og peber.

Servér gerne med en citronskive og eventuelt overskydende pesto.

INGREDIENSER

Til 4 personer:

800 g fiskefileter, f.eks. kuller
salt og peber

Pesto:

2 dl rucola, grofthakket
2 dl basilikum, plukket
1 hvidløgsfed
1/2 dl parmesan, friskrevet
1/2 dl pinjekerner
2 dl rapsolie eller olivenolie
salt, peber og citronsaft

Kartoffelmos:

1 kg kartofler
8 sardeller, finthakket
1/2 dl dild, finthakket
1 spsk. smør
3 spsk. cremefraiche
1/2 citron, revet skal fra
2 spsk. olivenolie
salt og hvid peber

1/2 agurk
2 æbler (ingridmarie)
1 rødløg
smør til stegning
salt og peber

640x360-pestobagt-fisk-P1080865

640x360-pestobagt-fisk-P1080862
640x360-pestobagt-fisk-P1080858

Hentet fra www.dr.dk – Tinas mad

You may also like...