Krydderi liste alfabetisk
Krydderi og krydderurter er uundværlige i mad. Herunder kan du se en alfabetisk liste over en række anvendelsesmuligheder for nogle af de mest brugte krydderurter/krydderier.
Anis
Anis anvendes som smagsforbedrende stof, og bruges bl.a. til fremstilling af likører og visse snapse.
Anisisop
Anisisop kan bruges til te. Teen kan laves af både friske blade eller blomsterne hvis de er tørret. Bladene kan desuden bruges som “slik” til børn, da de smager af lakrids. Anisisop bruges desuden til snaps.
Basilikum
Basilikum findes i flere varianter. Opal, dværg, citron-basilikum med flere. Typisk er bladene grønne, men de fås også med røde blade. Basilikum kan anvendes til næsten alt. Som drys på salat, retter med ost, tomat, pasta, fjerkræ, lamme- og kalvekød. Basilikum er også forrygende i olier og eddiker. Citron-basilikum er specielt god til fiskeretter.
Bibernelle
Bibernelle har en let agurkeagtig smag og kan bruges i saucer, supper, kryddersmør eller i en salat.
Brændenælde
Brændenælde kan bruges til at lave en god sund te eller suppe.
Brøndkarse
Brøndkarse er godt som grønt drys i fx. salat eller i supper og kryddersmør..
Chili
Chili giver stærk smag til mad, og kan anvendes både frisk og i tørret form. Chili er god til kødretter, pizza og marinader.
Cikorie
Cikorie kan bruges i salater. Tørrede og ristede rødder fra visse Cikorie-arter kan bruges som kaffeerstatning.
Citrongræs
Citrongræs er fantastisk til at give smag til retter, og kan anvendes i næsten alt. Overvej at prøve det i supper, salater, marinader, pølser og som te.
Citron-Melisse
Bladene fra citron-melisse har en meget karakteristisk smag af citron. Bladene er gode i salat, til fisk og svinekød og kan bruges som urtete.
Citronverbena
Kab bruges til oliedressinger og drikkes som te eller i drinks.
Dild
Dild kender vi bl.a. fra syltede asier og agurker. Dild er desuden godt oven på fx. smørrebrød, eller til fisk, tærter, brød, kryddersmør og i supper.
Enebær
Enebær kan anvendes i gryderetter, hønsebouillon, marinader, surkål og vildt.
Estragon
Estragon anvendes ofte i saucer, her i blandt specielt bernaise. Estragon er desuden god til marinader, kryddersmør, fisk og fjerkræ.
Fennikel
Næsten alt på en fennikel kan bruges i madlavningen. Hakker man bladene er de gode i salat, til kogtegrøntsager, fisk og i suppe. Frøene fra fennikel kan bruges i brød, saucer og til fisk. Stilkene og knolden anvendes som grøntsag.
Havemælde
Kan bruges som spinat eller i en salat.
Hestemynte
Bruges fortrinsvis til teer.
Hjulkrone
Blomsterne fra hjulkrone-planten er god oven på sildemaden. De unge blade kan desuden anvendes i salat.
Hvidløg
Bruges i utallige retter. Gør dig godt i kødretter, stege, marinader, smør og meget mere. Hvidløg er en god smagsforstærker.
Ingefær
Ingefær kan bruges til lammekød og fisk, til slik og småkager og øl.
Isop
Blomsterne fra isop kan anvendes i salater, men ellers kan bladene anvendes i fiskeretter, lammekød, paté, kødretter og supper.
Kamille
Kamille kender vi jo allefra kamillete.
Kanel
Kanel kan anvendes i alt lige fra hovedretter til desserter, men bruges typisk til søde sager, på risengrød, i likører eller sammen med æble.
Kardemomme
Kardemomme er et godt krydderi til bagværk, men bruges visse steder også i kaffe.
Karse
De små friske karseskud bruges ofte som drys på en god æggemad.
Kinapurløg
Er som alm. purløg velegnet til æggeretter. Kinapurløg har en mild smag af hvidløg, og kan bruges som drys eller i farsretter.
Kommen
Frøene kender vi jo fra ost med kommen, men er også god til brød, rødbede, fåre- og lammekød. Bladene kan anvendes på lige fod med persille i salater, supper og saucer.
Koriander
Frøene fra koriander kan bruges i pølser, chutney, supper, grøntsagsretter og karryretter. De små blade kan bruges i primært orientalsk inspirerede retter.
Kvan
Kvan bruges ofte i alkohol og likør, men bruges også til kvanmarmelda. Stænglerne kan også kandiseres til slik.
Krusemynte
Bladene fra krusemynte er god til lammekød, men kan også bruges i te, gele og saucer.
Kørvel
Kørvel er god i dressing, kryddersmør og i supper og sauce.
Laurbær
Laurbærblade er gode i kød- og fiskeretter, men kan også anbefales i ovnbagte tomater.
Lavendel
De fleste ser lavendel som en flot plante i haven, men det er rent faktisk en god krydderurt. Blomsterne kan bruges i bl.a. marmelade, desserter og lammekød. Lavendel kan også bruges i te. De dejligt duftende blomster kan desuden anvendes i dekorationer og duftposer.
Løvstikke
Løvstikke er god til suppe, da den smager af bouillon. Kan desuden anvendes i farsretter. Løvstikke har en meget gennemtrængende smag, og skal derfor anvendes med måde.
Malurt
Malurt har en bitter smag, men anvendes bl.a. til fremstillelse af vin, absint og øl.
Merian
Merian kan anvendes til fiskeretter, farsretter, salater og saucer. Kan desuden bruges i kogt vand og drikkes som te.
Morgenfrue
Kronbladene på blomsterne har mange anvendelsesmuligheder. De kan bruges i supper, kryddersmør, omeletter, brød, flødeost og yoghurt. Morgenfrue kan desudenbruges som erstatning for safran i risretter.
Mynte
Mynte kan bruges i salat og er god at drikke som te. Mynteblade er desuden en del af den velkendte drik Mojito.
Oregano
Oregano er rigtigt god til mange ting. Både i tørret og frisk form. Oregano er god til diverse farsretter, kødgryder, pizza, pasta og saucer. Oregano er desuden uundværlig når man laver tomatretter eller tomtatsauce. Oregano bruges ofte i det italienske køkken.
Pebermynte
Pebermynte bruges ofte som smag og duft i slik, men kan også drikkes som te.
Peberrod
Roden kan bruges til drys på pålæg, salat, tilbehør til kødretter og i sauce.
Persille
Persille findes i mange varianter. Glatbladet, kruset, selleri m.fl. Persille er velegnet til fjerkræ, saucer, supper, som drys på salater. Bredbladet persille fungerer også glimrende som pynt på en god steak.
Portulak
Bruges ofte syltede sammen med pickles. Vælger man at marinere bladene, er disse også gode i en salat.
Purløg
Purløg er selvskreven oven på en god æggekage, men er i det hele taget god til de fleste æggeretter.
Rosmarin
Smager godt igennem, og bør derfor bruges sparsomt. Rosmarin fungerer godt i mange kødretter, lam og svin. Rosmarin fungerer også glimrende som “indmad” i en god friskfanget ørred. Rosmarin kan også anbefales til oliedressinger.
Safran
Safran er det krydderi som giver den karakteriske gul/røde farve i risretter. Safran er et must til spansk paella og bouillabaisse fiskesuppe. Kan desuden anvendes til desserter og bagværk, samt farvning af konfekt.
Salvie
Salvie har en meget kraftig smag og skal anvendes med måde. Den kan bruges i te, pølser, flæskesteg, fjerkræ eller i dressing oven på tomater.
Sar
Sar er perfekt til retter med bønner og kål
Skovsyre
Den syrlige plante er god til salater.
Spansk kørvel
Anvendes i brændevin, som grønt drys i salater, til suppe eller i grød.
Timian
Timian er endnu en af de krydderurter som bare smager godt i næsten alt. Kød, fisk, supper, sauce, fjerkræ, vildt og skaldyr. Timian er rigtig god som krydderi i retter der steges i vin. Timian er desuden rigtigt god i oliedressing oven på en god salat.
Valmue
Birkes (frø)fra valmue kan bruges sammen med de fleste bagværker. Rundstykker, brød, kager og kiks er alle gode med birkes i.