Andepaté forret

640x340_andelever_parfait

Andepaté forret

Ingredienser
600g ande- eller kyllingelever, eller en blanding af begge
250g smør i tern og lidt blødgjorte
2 skalotteløg, fint snittede
1 fed hvidløg, skåret i skiver
Lidt cognac eller portvin
1 spsk tomatpuré

Til topping
100g smør
1 spsk timian/basilikum blade
1 tsk sorte peberkorn

Tilberedning
Rens og fjern eventuelle store sener fra leverne. Stil leverne til side. Varm omkring en tredjedel af smørret i en stor stegepande. Svits skalotteløg og hvidløg forsigtigt i 3-4 minutter til de er bløde. Skru op for varmen, tilsæt lever, som steges indtil de er brunet på alle sider. Tilsæt cognac eller portvin og der skrues ned så hurtigt som muligt – hvis saucen brændes af et øjeblik, så meget desto bedre. Tag gryden fra varmen og lad den afkøle helt.

Krydr leverne godt, og hæld indholdet af gryden i en foodprocessor med tomatpuré og det resterende smør, og kør til det er jævnt. Pres blandingen gennem en fin sigte i en skål, smag til med krydderier, og hæld det  i et fad. Bank fadet ned på bordpladen for at glatte overfladen. Anbring det i køleskabet for at sætte sig.

Når blandingen er stivnet, gøres topping klar. Smelt forsigtigt smørret i en lille gryde eller i en skål i mikrobølgeovnen. Så lad det hvile et minut eller to smørret kan sætte sig og bundfældes. Hæld det gule smør, der er steget til toppen over i en anden skål og kassér den mælkede væske. Lad det gule/klarede smør køle lidt. Derefter blandes timian og peberkorn i. Hæld blandingen over andelevermassen og pynt med et eller to basilikumblade og lad det stivne i køleskabet. Serveres med masser af toast, syltede  asier og chutney. Kan holde i 2 dage i køleskabet.

Forberedelse
Du kan lave andelever pate op til 4 dage frem i tiden, og sørg for det er ordentligt dækket med det smeltede smør. Det kan også fryses i en måned, men begynd at optø den i køleskabet 2 dage før servering.

Egen variant
250 g andelever
75 g smør
Hakket hvidløg
Armagnac eller cognac

Leveren befries for sener og lægges på en plade m/hvidløg, salt og peber og Armagnac.

Sættes i ovnen ved 160-165 grader ca. 8-10 minutter til de er let rosa inden i.

Puttes i blender og tilsmages med salt/peber.

Hældes i krukke eller skål. Dækkes i et tyndt lag med klaret smør så det ikke tørrer ind. Pyntes med lidt basilikumblade. Kan opbevares nogle dage i køleskab.

Serveres som en kugle lavet med en spiseske.

Dertil appelsinstykker skåret fri uden hinder fra en pillet appelsin, som brændes en tur med bunsenbrænder, ofte kaldet en crème brûlée-brænder, så de skifter smag og bliver mere søde.

Der serveres godt ristet brød, flutes eller lign.

Kan evt serveres i lille skål

ramekin

You may also like...