Selleri – karrysuppe med kylling
Fremgangsmåde
Ingredienser
Og her en variant
Til to portioner:
2 tsk. karry
180 g. kyllingefilet i fine små stykker
2 stængler bladselleri
1 porre
½ æble
165 g. kokosmælk (den hele lille dåse – hvis du bruger en stor dåse kan suppen sagtens klare at få mere, 200-250 g. – og nej det smager ikke af hverken bounty eller meget af kokos)
½ l. hønsebouillon (vand og en bouillon terning)
1. dl. brune eller almindelige hvide ris
Lidt maizena lys jævner
Fremgangsmåde:
Skær porrer og bladselleri i fine ringe/skiver og æblet i små tern. Åben dåsen med kokosmælk og kom noget af den faste masse i en gryde, varm det som olie og svits karryen heri. Kom herefter grøntsager og æble i og svits det kort. Kom herefter de rå ris i, sammen med resten af kokosmælken og hønse bouillon. Lad suppen komme i kog og tilsæt kyllingen.
Lad suppen koge 15-30 min. alt efter hvilken type ris du bruger (til risen er færdig).
Smag til med salt.
Tilsæt evt. lidt maizena jævner hvis suppen er for tynd.